Redding Wool Vest – det elegante ekstra lag
En vest er måske noget af det mest anvendelige, man kan have i garderoben – især når den rammer balancen mellem klassisk og afslappet så godt som denne.
Redding Wool Vest er udført med en eksklusiv yderside i ren uld, som giver vesten et langt mere raffineret udtryk end den traditionelle quiltede vest. Ulden er naturligt varm og åndbar og har samtidig den bløde, elegante overflade, der gør, at vesten sagtens kan bæres sammen med mere formel påklædning.
Brug den over skjorte og slips på vej til kontoret, som ekstra lag over en strik eller under en blazer eller frakke, når temperaturen falder. Det enkle design gør den nem at kombinere uden at få det sporty udtryk, man ofte forbinder med en vest.
Den lette konstruktion og foret giver god komfort uden unødig volumen, mens tovejslynlåsen gør den behagelig både stående og siddende. To praktiske inderlommer fuldender designet.
En moderne garderobeklassiker til manden, der gerne vil klæde sig afslappet – uden at se afslappet ud.
