Når man står og skal købe et jakkesæt, vil de fleste nok have fokus på det yderste lag, da det er det man ser og derfor naturligvis vigtigt.

Men det der ligger inde bag er mindst ligeså vigtigt, da det er jakkens "skelet" og derfor det der holder sammen på jakkesættet.

     

De fleste har måske hørt om Semi-canvas/full Canvas, som oftest er lavet af hestehår blandet med andre naturmaterialer som f.eks hør, bomuld eller uld.

Ikke alle er klar over, hvad det rent faktisk betyder ??

Canvas indlæg af hestehår ( i sjældne eksempler Camel hår), er det absolut bedste, og i særdeleshed hvis det syes ind (som på billede), da det så kommer rundt om revers og derved giver den "bløde" rulning (undskyld fagsproget).

Men canvas indlæg af hestehår er i særdeleshed relevant, for jakkens evne til at tilpasse sig din krop da det er meget fleksibelt, og derved efter tid får samme facon som din krop. Lidt ligesom et par gode sko er bedst, når de er gået til.

I semi-Canvas sidder indlægget i bryst og skulder, når du vælger Full Canvas sidder indlægget i hele jakkens frontstykke. De fleste lever fint med Semi-canvas, da det er vigtigst der hvor jakken sidder tæt på kroppen.

Desværre er det ikke alle jakkesæt, der er lavet med heste hårs indlæg syet ind. Du vil nok bliver overrasket over hvor mange af de "kendte" mærker, som snyder lidt på håndværket da kunden alligevel ikke kan se det (når man køber).  Derfor vælger de den billigere men også dårligere løsning, som er et stykke polyester oftest i form af vlieseline, som ved opvarmning smelter og derved limes ind.

Ved denne løsning har du ingen fleksibilitet i materialet, og derfor heller ikke evnen til at tilpasse sig din krop. Derudover er polyester meget dårlig til at regulere temperatur, hvilket betyder at du ikke kan slippe af med kroppens overskudvarme. De dårlige egenskaber stopper desværre ikke her, da limen oftest går i opløsning over tid, når den udsættes for varme, rens eller fugt og derfor slipper. Det kan ses på ydersiden i form af små "bobler" i stoffet, og ser bare ikke særligt godt ud.

Vores opfordring er derfor klart at bruge lidt flere penge, på et ordentligt kvalitets jakkesæt. Ingen forventer at du kan gennemskue dette, når du står i en købs situation, og skal derfor spørge de fagkyndige som hjælper dig i processen.

Kan de ikke svare retvisende på spørgsmål om dette, er du måske i den forkerte forretning ?

 

 

Af JK Businesswear

Se alle blogs

HUSK endelig... at sko i Cordovan behøver speciel pleje.

Vi anbefaler derfor en skocreme, specielt udviklet til Cordovan skind. Navnet Cordovan stammer fra regionen Cordoba i Spanien, og skindet kommer fr...

"Superuld". Super 120, 150??De fleste har hørt om det, men hvad betyder det egentlig??

                     Et lækkert jakkesæt er resultatet af en harmonisk balance mellem kvalitet af stof og pasform - at vælge en metervare er lige s...